Det levende menneskes kursusdage

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for CompleteMind ApS

17. august 2025

Det skal være trygt og enkelt at tilmelde sig kursusdagene hos Completemind ApS.
Her finder du de vigtigste praktiske informationer om betaling, afmelding og deltagelse i kursusdage og 1:1 sessioner.

1. Priser, fakturering og betaling

  1. Alle priser er oplyst ekskl. moms, medmindre andet står nævnt.
  2. Når du bestiller kurser eller sessioner, sender vi en faktura inden for 7 dage til den e-mailadresse eller det EAN-nummer, du har angivet. Så snart vi har registreret din betaling, modtager du en bekræftelse.
  3. Faktura betales altid forud for kursusstart eller første session.
  4. Du kan betale via faktura fremsendt på e-mail eller via EAN efter dit valg.
  5. Betalingsdato og forfald fremgår tydeligt af den faktura du modtager.

2. Aflysning eller ændring fra vores side

  1. Skulle det blive nødvendigt at ændre dato for kursusdag/session eller helt aflyse den (fx pga sygdom, nedbrud i trafik eller anden uforudset forhindring), får I naturligvis besked hurtigst muligt. Ligeledes finder vi hurtigst muligt en ny kursusdag.
  2. Vi dækker ikke øvrige udgifter, som fx transport eller overnatning, i forbindelse med en aflysning eller flytning af kurset.
  3. Skulle der opstå en situation, hvor kompensation er relevant, giver vi den i form af ekstra kursustid, så du får det fulde udbytte af kurset

3. Aflysning eller ændring fra jeres side

  1. Afmelding af kursus senest 10 arbejdsdage før kursus start: ingen konsekvens, vi finder en ny dato.
    Hvis dit kursus starter en mandag, betyder det, at en afmelding senest mandagen to uger før (10 arbejdsdage)
  2. Ved afmelding 4-9 arbejdsdage før kursus start tabes 50 % af kursusgebyret.
    Eksempel: Starter kurset en mandag, betyder det, at en afmelding fra torsdagen i ugen før og frem til onsdag i kursusugen medfører, at du taber halvdelen af kursusdagen.
  3. Ved afmelding 0-3 arbejdsdage før kursus start tabes hele kursusgebyret.
    Eksempel: Hvis dit kursus starter en onsdag, betyder det, at en afmelding fra mandag i samme uge og frem til kursusdagen medfører, at du taber hele kursusdagen.
  4. Særligt for 1:1 sessioner: Afmelding af 1:1 session skal ske senest 24 timer før mødetidspunkt. Sker det senere tabes 1:1 sessionen.

4. Kursusmateriale og rettigheder

  1. Materialer, I får på kursusdagene er til brug i virksomheden. I må gerne bruge det i jeres eget arbejde, men det må ikke kopieres eller distribueres kommercielt uden aftale med CompleteMind ApS.

5. Ansvar og erstatning

  1. Vi tilstræber altid, at kurserne giver dig størst muligt udbytte. CompleteMind ApS kan dog ikke stilles til ansvar for indirekte tab (fx driftstab eller mistet indtjening).
  2. Vi gør os umage for at skabe de bedste rammer for læring og udvikling. Samtidig er læringsudbyttet individuelt, og CompleteMind ApS kan ikke påtage sig ansvar for, hvorvidt eller i hvilket tempo den enkelte medarbejder tilegner sig det underviste.
  3. Vi kan heller ikke påtage os ansvar for teknisk udstyr, materialer eller andre genstande, der måtte gå i stykker eller fungere utilfredsstillende under eller efter undervisningen.
  4. Ligeledes kan vi ikke holdes ansvarlige for eventuelle skader eller uheld, som måtte opstå under kurset – fx hvis en deltager falder, snubler over en taske, udstyr eller på anden måde kommer til skade i lokalet.
  5. Skulle der i særlige tilfælde kunne rejses et erstatningskrav mod CompleteMind ApS, kan erstatningen maksimalt udgøre det beløb, som kunden har betalt for den pågældende kursusdag eller 1:1 session (1 session).

6. Cookies

  1. Vi anvender cookies på vores hjemmeside for at forbedre brugeroplevelsen og indsamle statistik via Google Analytics. Oplysningerne bruges udelukkende til at forstå, hvordan siden bliver anvendt, så vi kan gøre den bedre.
  2. Cookies indeholder ikke personlige oplysninger og kan ikke bruges til at identificere dig direkte. Du kan til enhver tid slette eller blokere cookies i din browser.

7. Persondata

  1. Når du tilmelder dig et kursus, registrerer vi virksomhedens navn, cvr nr, adresse og e-mail samt navn, e-mail, telefonnummer på kontaktpersonen hos jer. Oplysningerne bruges kun til at sende faktura, kursusmateriale, praktisk information og besked i tilfælde af ændringer eller aflysning.
  2. Jeres oplysninger behandles i overensstemmelse med persondataloven, og CompleteMind ApS er dataansvarlig. Du kan læse mere på www.datatilsynet.dk.

8. Andet

  1. CompleteMind ApS tager forbehold for fejl og mangler i priser og beskrivelser.

9. Spørgsmål og kontakt

  1. Har du spørgsmål om betaling, faktura, billetter eller andet praktisk, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne.
  2. Virksomhed: CompleteMind ApS, CVR-nummer: 31 17 51 27
    Kontaktperson: Morten Nielsen
    E-mail: contact@completemind.com
    Telefon: 23 23 30 78